Stagflation: hvad det er, og hvor Europa står

Stagflation er et ord for svag vækst og høj inflation på samme tid. ECB skriver, at ordet »ikke har nogen entydig definition«, og ingen af de tekster fra ECB og IMF, der er gennemgået til denne side, fastsætter en talmæssig grænse for inflation, vækst eller arbejdsløshed. Derfor afgør siden ikke, om Europa befinder sig i stagflation. Den stiller de seneste tal ved siden af definitionerne og de historiske data fra 1970'erne og overlader vurderingen til dig.

I august 2026 var inflationen i euroområdet 3,2 % (3,8 % i Eurostats foreløbige skøn for september), det reale BNP i andet kvartal lå 1,2 % højere end et år tidligere, og arbejdsløsheden var 6,4 % mod 6,3 % et år tidligere.

Hvad ordet betyder

Ordet blev brugt i det britiske Underhus den 17. november 1965 af Iain Macleod, som stillede oppositionens ændringsforslag i en debat om økonomiske forhold. Han sagde, at landet nu havde »det værste af begge verdener«, »ikke bare inflation på den ene side eller stagnation på den anden, men begge dele på én gang«, og talte senere om »en periode, jeg kalder ›stagflation‹« (Hansard).

I dag beskriver institutionerne det med lignende ord, men ikke ens: ECB taler om stagnerende produktion, en profil i IMF's tidsskrift Finance & Development taler om stigende arbejdsløshed, og en IMF-blog taler om langsom vækst.

• ECB: »›Stagflation‹ har ingen entydig definition, men forbindes med stagnerende produktion og vedvarende høj inflation på samme tid« (Economic Bulletin 4/2022). I denne boks undersøgte ECB, om den private sektor (forbrugere og professionelle prognosemagere) forventede en stagflationsperiode, ud fra tre betingelser: at inflationsforventningerne er høje eller stiger til niveauer, der ikke er forenelige med ECB's prisstabilitetsmål på 2 %, at økonomien forventes at være i stagnation eller recession, og at begge dele forventes at vare mindst to år. For disse tre betingelser fastsatte ECB ingen tal ud over målet på 2 % og tidshorisonten på to år.
• IMF: en profil af økonomen Robert Gordon i Finance & Development beskriver 1970'ernes »stagflation« som »en samtidig stigning i både inflation og arbejdsløshed«, der udfordrede Phillipskurvens opfattelse af, at højere inflation fulgte med lavere arbejdsløshed (IMF, 2017). En IMF-blog taler om »den høje inflation og den langsomme vækst, der fulgte« efter 1970'ernes olieprisstigninger, »kendt som stagflation« (IMF, 2022).

De nævnte ingredienser er altså høj eller stigende inflation; svag produktion (stagnerende eller i recession med ECB's ord, langsom vækst i IMF-bloggen) eller stigende arbejdsløshed (IMF's profil fra 2017); og, i ECB's formulering, persistens. ECB's mål er 2 % inflation på mellemlangt sigt, og forpligtelsen over for det er symmetrisk. Ingen af kilderne siger, hvor høj »høj« er, eller hvor svag »svag« er.

1970'erne i tal

Oliechokkene i 1973-74 og 1979 prægede episoden i 1970'erne, selv om inflationen allerede var begyndt at stige før det første (ECB's Månedsoversigt, november 2000). Organisationen af Arabiske Olieeksporterende Lande indførte et olieembargo mod USA den 19. oktober 1973, og i januar 1974 var prisen på olie næsten firedoblet, fra 2,90 til 11,65 dollar pr. tønde, ifølge Federal Reserves historie. I 1979, omkring tidspunktet for den iranske revolution, steg oliepriserne igen og mere end fordobledes mellem april 1979 og april 1980 (Federal Reserve). Feds egen beskrivelse af perioden siger, at både inflation og arbejdsløshed blev »uacceptabelt høje«, og kalder den »stagflationens« æra.

Europa-Kommissionens AMECO-database giver tallene for fem store økonomier:

I 1975 faldt det reale BNP i alle fem økonomier, arbejdsløsheden var højere end i 1974 i alle fem, og inflationen lå mellem 5,9 % og 24,2 %. I 1980 faldt produktionen i Storbritannien og USA og voksede i de tre andre, med inflation mellem 5,4 % og 21,1 %. For de 11 lande, der dannede euroområdet i 1999, opgør ECB den gennemsnitlige forbrugerprisinflation til 13,2 % i 1974 og arbejdsløsheden til 5,7 % i 1979, op fra 2,8 % i 1973.

AMECO's forbrugerprisindeks er det nationale, inflationstakterne er euroflations beregning ud fra det, og den tyske arbejdsløshed er serien for Vesttyskland. Disse tal kan ikke sammenlignes niveau for niveau med det harmoniserede HICP og de ILO-baserede tal nedenfor.

I 2022 oplistede både ECB og en IMF-blog forskelle i forhold til 1970'erne. ECB-boksen nævnte lavere olieafhængighed (men højere gasafhængighed), mindre formel lønindeksering og en pengepolitisk strategi, der tydeligere sigter mod at forankre inflationsforventningerne og bringe inflationen til 2 % på mellemlangt sigt. IMF-bloggen tilføjede, at olieintensiteten, antallet af tønder, der skal bruges pr. million dollar BNP, var omkring 3,5 gange højere under prischokket i 1973-74 end i 2022.

Euroområdet siden 2008, med de samme tre tal

Eurostats årlige tal for euroområdet (21 lande, nuværende sammensætning) for de år, der skiller sig ud siden 2008: hvert år med faldende realt BNP (2009, 2012, 2013 og 2020), de to år med højest inflation (2022 og 2023) og det seneste hele år.

I denne tabel opfylder kun 2012 alle tre målestokke: inflation over ECB's mål på 2 % (2,5 %), faldende realt BNP (−0,9 %) og stigende arbejdsløshed (fra 10,3 % i 2011 til 11,6 %). Målestokkene er sidens eget valg, ikke grænser fra ECB eller IMF, og et andet valg giver et andet svar. I 2022 og 2023 var den gennemsnitlige årlige inflation 8,4 % og 5,5 %, det reale BNP voksede med 3,7 % og 0,4 %, og arbejdsløsheden var 6,7 % og 6,5 %. Om et af disse år fortjener ordet, er en vurdering, som kilderne ovenfor ikke afgør.

De tre tal nu, land for land

Tabellen bruger én periode pr. mål for euroområdet og dets 21 medlemmer: inflationen i august 2026 (de foreløbige skøn for september er udeladt, indtil den fulde offentliggørelse den 16. oktober), væksten i det reale BNP i andet kvartal 2026 sammenlignet med samme kvartal et år tidligere og arbejdsløsheden i august 2026 med ændringen i forhold til august 2025 (Irlands arbejdsløshedstal for september er udeladt, så alle lande viser samme måned).

Hvis man tæller ét mål ad gangen, havde 19 af de 21 lande i august en inflation over ECB's 2 %, ét lå på 2,0 %, og ét lå under. Det reale BNP var højere end et år tidligere i 20 lande og lavere i ét, Irland (−0,4 %). Arbejdsløsheden var højere end et år tidligere i 10 lande, uændret i ét og lavere i 10. Med tabellen kan du selv undersøge enhver kombination, du mener er vigtig.

Sådan læser du kolonnerne:

• Inflation er den årlige HICP-stigningstakt; landerangeringen viser alle lande. Septembers foreløbige skøn for euroområdet (3,8 %) er Eurostats tidlige skøn, og den fulde septemberpublicering ventes den 16. oktober 2026. Kerneinflation og samlet inflation viser, hvor stor en del af stigningstakten der skyldes energi.
• Realt BNP er Eurostats volumenserie (kædede mængder, ændring i forhold til samme kvartal året før, sæson- og kalenderkorrigeret). Den 12. oktober 2026 var ni af de 21 nationale tal (Belgien, Bulgarien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Kroatien, Luxembourg, Nederlandene og Portugal) markeret som foreløbige af Eurostat. Irlands BNP svinger med de multinationale selskabers aktivitet: landets statistikkontor offentliggør mål som Modified Final Domestic Demand og Modified Total Domestic Demand, som med dets egne ord »fjerner den forvridende effekt af globaliseringen på BNP« (CSO), og ifølge webstedets data (Eurostat) lå Irlands BNP i første kvartal 2026 13,4 % lavere end et år tidligere.
• Arbejdsløshed følger definitionen fra Den Internationale Arbejdsorganisation: personer i alderen 15 til 74 år uden arbejde, som har søgt arbejde inden for de seneste fire uger og kunne begynde inden for to uger, som andel af arbejdsstyrken. Eurostats hovedserie er sæsonkorrigeret, bortset fra at Eurostat for Tyskland og Nederlandene i stedet offentliggør trenddata, og for Finland er trenddata hovedindikatoren. Tabellen bruger for hvert land den serie, som Eurostat fører som sæsonkorrigeret (for Tyskland og Nederlandene er disse værdier trenddata); for Finland viser tabellen den sæsonkorrigerede værdi på 9,9 % mod 10,1 % et år tidligere, mens trendserien viser 10,3 % mod 9,9 %. Arbejdsløsheden kan ikke sammenlignes med registreret arbejdsløshed.

Hvad ECB og IMF sagde i april 2026

Christine Lagarde, ECB's præsident, fik to gange spørgsmål om stagflation ved pressemødet den 30. april 2026. Hendes første svar: »vi mener, at det er ret populært at tale om stagflation... vi mener, at det er bedre at parkere det i 1970'erne... Så vi anvender ikke stagflation, det prangende udtryk, på de omstændigheder, vi har, fordi vi virkelig mener, at det forbindes med situationen i 1970'erne« (ECB's udskrift). Med hendes ord havde 1970'erne vedvarende inflation, meget høj arbejdsløshed og en pengepolitisk og finanspolitisk ramme, »som ikke havde noget at gøre med det, vi har i øjeblikket«.

IMF's forskningschef blev den 14. april 2026 spurgt om lærdomme fra 1970'erne »for at undgå enhver mulig stagflation«. Han brugte ikke selv ordet. Han sagde, at selv hvis konflikten stoppede samme dag, »er chokket sammenligneligt med olieprischokket i 1974« med hensyn til mængden af olie, der trækkes ud af markedet, at verdensøkonomien er »meget mindre olieafhængig nu, end den var dengang«, og at »lærdommen fra den periode er, at man ikke vil lade et energichok udvikle sig til et vedvarende inflationsproblem« (IMF).

Det er institutionernes egne udtalelser. Denne side tager ikke parti.

Sådan bruger du tallene selv

• Vælg dine målestokke først. Inflation i forhold til ECB's 2 %, vækst i forhold til nul og arbejdsløshed i forhold til et år tidligere er de simpleste. Kilderne angiver ingen af grænserne, og et andet valg ændrer svaret.
• Se på varigheden. ECB's boks fra 2022 krævede en periode på mindst to år, ikke et enkelt kvartal. Euroområdets sider viser hver serie over tid: inflation, BNP-vækst og arbejdsløshed.
• Tænk over, hvad der driver inflationen. Et hop i energipriserne løfter den samlede inflation mere end kerneinflationen, og de to kan fortælle forskellige historier.
• Husk revisioner. BNP-skøn revideres, når der kommer flere data, og Eurostat offentliggør revisionsanalyser.

Kort fortalt

• Stagflation har ingen enkelt, almindeligt accepteret definition, og de undersøgte tekster fra ECB og IMF angiver ingen talmæssig grænse. ECB knytter det til stagnerende produktion og vedvarende høj inflation; IMF's publikationer beskriver 1970'er-episoden som inflation med stigende arbejdsløshed (en profil i Finance & Development fra 2017) eller med langsom vækst (en blog fra 2022).
• I 1975 faldt det reale BNP i fem store økonomier på samme tid, mens inflationen lå mellem 5,9 % og 24,2 %.
• I august 2026 var inflationen i euroområdet 3,2 %, væksten i det reale BNP i 2. kvt. 1,2 % og arbejdsløsheden 6,4 %, med store forskelle mellem landene.
• Den 30. april 2026 sagde ECB's præsident, at ECB ikke anvender ordet på tidens omstændigheder. Denne side drager ingen egen konklusion.

Kilder: Eurostat (HICP prc_hicp_minr og prc_hicp_ainr, realt BNP namq_10_gdp og nama_10_gdp, arbejdsløshed une_rt_m og une_rt_a; euroområdet EA21 og de 21 medlemslande, hentet den 12. oktober 2026); Europa-Kommissionens AMECO-database; essays fra Federal Reserve History; ECB's Economic Bulletin 4/2022, ECB's Månedsoversigt november 2000, ECB's pressemøde den 30. april 2026 og strategierklæring den 30. juni 2025; IMF's Finance & Development (juni 2017), IMF-blog (5. maj 2022) og WEO-pressebriefing (14. april 2026); Hansard fra Det Britiske Parlament; Central Statistics Office Irland. euroflation er et uafhængigt projekt og er ikke tilknyttet ECB, Eurostat, IMF eller EU. Intet her er finansiel rådgivning.