Hvad bestemmer elprisen? Merit order, nettet og afgifterne
Prisen på en kilowatttime har tre dele: energi og forsyning, net og skatter. Hvordan merit order sætter engrosprisen, og hvad der adskiller landene.
I 2025 betalte en husholdning i EU, der brugte mellem 2.500 og 5.000 kWh om året, i gennemsnit 28,9 cent for hver kilowatttime. Eurostat opdeler prisen i tre: 12,5 cent til energi og forsyning, 8,2 cent til nettet og 8,3 cent til skatter, gebyrer og afgifter, inklusive moms (delene er afrundet hver for sig). Den samme kilowatttime kostede 10,8 cent i Ungarn og 38,5 cent i Tyskland. De tre dele afhænger af forskellige ting. Den første hænger sammen med engrosmarkedet, hvor prisen sættes af en regel kaldet merit order og ofte af gas. Den anden dækker nettet. Den tredje består af skatter, gebyrer og afgifter. Denne artikel gennemgår dem efter tur med data og kilde for hvert trin.
Tre dele i hver kilowatttime
Eurostat offentliggør årlige priskomponenter for husholdningernes el (nrg_pc_204_c). Opdelingen følger en EU-forordning om statistik over gas- og elpriser, som definerer de tre hovedkomponenter i sit andet bilag (forordning (EU) 2016/1952):
- Energi og forsyning: produktion, lagring, balanceringsenergi, omkostninger ved energileverancer, kundeservice, eftersalgsstyring og andre forsyningsomkostninger.
- Net: transmissions- og distributionstakster, transmissions- og distributionstab, netomkostninger, eftersalgsserviceomkostninger, systemserviceomkostninger samt målerafgift og måleraflæsningsomkostninger.
- Skatter, gebyrer og afgifter: summen af moms, afgifter til fremme af vedvarende energi, energieffektivitet og kraftvarmeproduktion, afgifter til kapacitetsbetalinger og energisikkerhed, miljøafgifter, afgifter i den nukleare sektor og en restgruppe.
Forordningen tilføjer, at priserne omfatter alle betalinger, minus eventuelle fradrag eller nedslag, plus andre afgifter som målerafgift og faste takster. Tallene her gælder det forbrugsinterval, Eurostat kalder DC, fra 2.500 til 4.999 kWh om året, som også dette websteds elprissider bruger. Komponentpriserne er årlige, så de kan afvige lidt fra halvårspriserne på disse sider.
Hvordan de tre dele har bevæget sig siden 2019
Tabellen viser EU-gennemsnittet (27 lande) for hvert år i cent pr. kWh sammen med hver dels andel af prisen.
| År | Pris (cent pr. kWh) | Energi og forsyning | Netomkostninger | Skatter, gebyrer og afgifter |
|---|---|---|---|---|
| 2019 | 21,5 | 6,7 (31 %) | 6,0 (28 %) | 8,9 (41 %) |
| 2020 | 21,5 | 6,6 (31 %) | 6,3 (29 %) | 8,6 (40 %) |
| 2021 | 23,6 | 8,6 (37 %) | 6,4 (27 %) | 8,6 (36 %) |
| 2022 | 26,1 | 14,2 (54 %) | 6,6 (25 %) | 5,3 (20 %) |
| 2023 | 29,2 | 16,6 (57 %) | 7,2 (25 %) | 5,4 (18 %) |
| 2024 | 29,0 | 14,1 (49 %) | 7,8 (27 %) | 7,1 (25 %) |
| 2025 | 28,9 | 12,5 (43 %) | 8,2 (28 %) | 8,3 (29 %) |
Kilde: Eurostat, nrg_pc_204_c, EU27, forbrugsinterval DC, euro; prisen er summen af de tre komponenter; andelen af prisen i parentes, afrundet.
Tre ting springer i øjnene. Delen til energi og forsyning steg fra 6,7 cent i 2019 til 16,6 cent i 2023 og er faldet siden. Netdelen steg hvert år, fra 6,0 til 8,2 cent. Og skattedelen faldt fra 8,6 cent i 2021 til 5,3 cent i 2022 og steg derefter igen til 8,3 cent. Eurostat skriver, at de halvårlige skatteandele »afspejler virkningen af regeringernes foranstaltninger til at afbøde elomkostningerne for husholdninger i EU i 2022 og den gradvise nedtrapning af disse foranstaltninger siden 2023«: andelen var 14,7 % i andet halvår af 2022, den laveste i den periode, som Eurostat viser i sine figurer, 2008 til 2025, og 28,9 % i andet halvår af 2025 (Eurostat, Statistik over elpriser).
Engrosprisen: sådan virker merit order
Delen til energi og forsyning hænger sammen med engrosmarkedet. I EU fungerer markedet som et system med marginalprissætning, også kaldet pay-as-clear: alle producenter får samme pris for den strøm, de sælger på et givet tidspunkt. Europa-Kommissionen beskriver det trin for trin: producenterne byder ind efter deres produktionsomkostninger, buddene går fra den billigste til den dyreste kilde, den billigste elektricitet købes først, og »når hele efterspørgslen er dækket, får alle prisen fra den sidste producent, som der blev købt elektricitet fra« (Kommissionen, Elmarkedets design). Rangordningen af buddene fra de billigste til de dyreste er merit order, og det sidst accepterede bud er det marginale bud.
Buddene rangordnes efter de marginale produktionsomkostninger, de variable omkostninger ved at producere én enhed mere. Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) siger, at disse omkostninger typisk består af tre dele: brændsel, udledning af kuldioxid under EU's kvotehandelssystem og variable drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Gas-, kul- og brunkulsværker byder ind med en pris, der »hovedsagelig er drevet af den underliggende råvarepris«, mens sol-, vind- og vandkraft har variable produktionsomkostninger tæt på nul, og det sidste accepterede bud sætter den pris, der betales til alle accepterede producenter i den periode (JRC, Merit order og prisdannelsens dynamik på de europæiske elmarkeder, 2023). JRC bemærker, at day-ahead-priser fastsættes zone for zone, normalt et land eller en mindre region, og at udlandsforbindelser lader billigere strøm flyde til en dyrere zone, indtil forbindelserne er fyldt op. Siden 30. september 2025 beregnes day-ahead-priserne ifølge Kommissionen hvert 15. minut i stedet for hver time.
Hvor ofte gas sætter prisen
Det samme JRC-notat bemærker, at naturgasfyrede kraftværker »ofte er de marginale teknologienheder i merit order«. Europas energireguleringsmyndigheder siger det samme. ACER, Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, skrev i sin vurdering af markedsdesignet fra 2022, at »gaskraftværker ofte sætter de marginale elpriser på EU's elmarkeder« (ACER, Endelig vurdering af designet af EU's engroselmarked), og i sin overvågningsrapport for 2026, at »gasfyret produktion hyppigt sætter marginalprisen, især i perioder med høj efterspørgsel« (ACER, Vigtige udviklinger på de europæiske el- og gasmarkeder, 2026). At sætte prisen er ikke det samme som at levere strømmen. I JRC's simulering af EU-markedet i 2022 satte gaskraftværker prisen i 55 % af tiden, mens de producerede 19 % af EU's elektricitet. Det er et modelresultat for ét år, ikke en optælling af observerede timer.
I en sammenligning af engrospriser ved spidslast i Europa, USA og Japan knytter ACER prisniveauerne til produktionsmikset: »højere andele af vedvarende energi og atomkraft sænker engrosprisniveauerne«, mens »større afhængighed af gas fører til højere og mere svingende priser«. ACER beskriver også en skiftende rolle for gas: efterspørgslen efter gasfyret produktion »skrumper i dagtimerne«, efterhånden som solproduktionen vokser, men antallet af timer, hvor gas er den prissættende teknologi, »er steget igen, især i aftenens rampeperioder og i perioder med svag vind«. ACER's vurdering fra april 2022 beskrev krisen som »i bund og grund et gasprischok, der også påvirker elpriserne« og fandt, at det nuværende engrosmarkedsdesign var »værd at bevare«, efter at have konstateret, at det sikrer en effektiv og sikker forsyning under forholdsvis normale markedsforhold.
Fra engros til regningen
En husholdning betaler ikke engrosprisen direkte. ACER's rapport for 2026 konstaterer, at husholdningernes gas- og elpriser »har stabiliseret sig på forhøjede niveauer efter krisen«: fastprisaftaler og afdækningsstrategier har bremset gennemslaget af lavere engrosomkostninger, og flere skattelettelser og støtteforanstaltninger fra krisetiden er udløbet. Engrosomkostningerne indgår i komponenten energi og forsyning, som ifølge forordningens definition også rummer andre forsyningsomkostninger såsom balanceringsenergi, kundeservice og eftersalgsstyring. ACER sætter energi- og forsyningsomkostningerne til omkring halvdelen af husholdningernes endelige priser i 2024 (den beregner gennemsnittet for alle forbrugsintervaller for husholdninger); i Eurostats data for interval DC udgjorde delen 49 % af EU-prisen i 2024 og 43 % i 2025.
Hvorfor prisen på en kilowatttime er forskellig fra land til land
Eurostat opregner, hvad energiprisen i EU afhænger af: »en række forskellige udbuds- og efterspørgselsforhold, herunder den geopolitiske situation, det nationale energimix, diversificering af importen, nettets omkostninger, omkostninger til miljøbeskyttelse, ekstreme vejrforhold eller niveauet for punktafgifter og beskatning«. Komponentdataene viser, hvor i prisen forskellene sidder. Tabellen dækker de 27 EU-lande for 2025, sorteret efter pris.
| Land | Pris (cent pr. kWh) | Energi og forsyning | Netomkostninger | Skatter, gebyrer og afgifter | Skatternes andel af prisen (%) |
|---|---|---|---|---|---|
| Tyskland | 38,5 | 14,8 | 11,3 | 12,4 | 32,2 |
| Belgien | 35,4 | 15,4 | 12,0 | 8,0 | 22,6 |
| Danmark | 34,1 | 9,6 | 7,9 | 16,6 | 48,6 |
| Irland | 33,8 | 22,9 | 12,5 | −1,6 | −4,7 |
| Tjekkiet | 32,4 | 14,9 | 9,5 | 8,0 | 24,6 |
| Italien | 31,3 | 18,0 | 4,4 | 8,9 | 28,4 |
| Østrig | 30,9 | 16,0 | 9,6 | 5,3 | 17,2 |
| Cypern | 29,2 | 15,7 | 3,4 | 10,1 | 34,5 |
| Sverige | 26,9 | 6,9 | 10,7 | 9,4 | 34,8 |
| Luxembourg | 26,7 | 16,1 | 12,3 | −1,7 | −6,3 |
| Spanien | 26,4 | 11,1 | 7,1 | 8,2 | 31,0 |
| Polen | 26,3 | 7,7 | 7,3 | 11,3 | 43,0 |
| Frankrig | 26,2 | 10,9 | 7,6 | 7,7 | 29,5 |
| Nederlandene | 24,7 | 14,7 | 11,4 | −1,4 | −5,5 |
| Letland | 24,5 | 11,7 | 8,5 | 4,3 | 17,6 |
| Portugal | 24,1 | 11,8 | 4,3 | 8,0 | 33,4 |
| Rumænien | 23,9 | 10,9 | 7,4 | 5,7 | 23,7 |
| Grækenland | 23,4 | 16,1 | 3,3 | 3,9 | 16,8 |
| Estland | 23,0 | 10,3 | 7,2 | 5,5 | 23,9 |
| Finland | 22,7 | 7,4 | 8,4 | 6,9 | 30,3 |
| Litauen | 20,3 | 9,9 | 6,9 | 3,5 | 17,2 |
| Slovenien | 19,8 | 11,3 | 4,2 | 4,3 | 21,6 |
| Slovakiet | 18,7 | 8,2 | 4,3 | 6,2 | 32,9 |
| Kroatien | 16,4 | 7,9 | 5,2 | 3,2 | 19,6 |
| Bulgarien | 13,3 | 7,7 | 3,4 | 2,2 | 16,6 |
| Malta | 12,8 | 7,3 | 4,7 | 0,8 | 5,9 |
| Ungarn | 10,8 | 2,5 | 6,0 | 2,3 | 21,2 |
Kilde: Eurostat, nrg_pc_204_c, 2025, forbrugsinterval DC, euro; prisen er summen af de tre komponenter. For 23 af de 27 lande ligger summen inden for 1 % af gennemsnittet af de to halvårspriser på webstedets elsider; Cypern, Tjekkiet og Ungarn afviger med 1,2 % til 2,2 %, og Irlands komponenter (33,8 cent) ligger 7,2 % under landets halvårsgennemsnit (36,4 cent).
- Energi og forsyning spænder fra 2,5 cent i Ungarn til 22,9 cent i Irland, en forskel på 20,4 cent, den største af de tre.
- Nettet spænder fra 3,3 cent i Grækenland til 12,5 cent i Irland, en forskel på 9,1 cent (beregnet ud fra de uafrundede værdier).
- Skatter, gebyrer og afgifter spænder fra −1,7 cent i Luxembourg til 16,6 cent i Danmark, en forskel på 18,3 cent; Danmark har også den højeste andel af prisen, 48,6 %.
Forordningen trækker fradrag og nedslag fra prisen, og datasættet registrerer godtgørelser som separate poster. I Nederlandene er for eksempel posten for miljøafgifter −5,6 cent, med en godtgørelsespost på 15,8 cent pr. kWh registreret under TAX_ENV_ALLOW, og hele komponenten ender på −1,4 cent. Eurostats halvårsserie viser også negative skatteandele i Luxembourg og Nederlandene i andet halvår af 2025 (−6,3 % og −5,2 %), og Eurostat siger, at den gennemsnitlige skatteandel i EU steg med 1,3 procentpoint fra første til andet halvår af 2025, »hovedsageligt drevet af reduktion af tilskud og godtgørelser«.
Hvad de tre dele ikke fortæller
- Rækkefølgen afhænger af valutaen. Eurostats købekraftstandard (PPS) fjerner forskelle i prisniveau mellem landene. På kortet i Eurostats artikel (data udtrukket i april 2026) for andet halvår af 2025 er Rumænien (49,52 PPS pr. 100 kWh), Tjekkiet (38,65) og Polen (37,15) højest, og Malta (14,09), Ungarn (15,10) og Finland (18,77) lavest, en anden rækkefølge end i euro.
- Ét forbrugsinterval. Tabellen gælder husholdninger, der bruger 2.500 til 4.999 kWh om året. Eurostats datasæt har fire andre intervaller, fra under 1.000 kWh til 15.000 kWh eller mere, og de giver andre priser pr. kWh.
- Årlige komponenter. Opdelingen er årlig og går til 2025. Halvårspriserne på webstedets sider offentliggøres tidligere og rækker ind i 2026.
- Ikke en prognose. Intet her siger, hvor priserne bevæger sig hen.
Hvor du finder mere på dette websted
- Rangeringen af elpriser viser alle lande; landesider som Tyskland og Ungarn viser halvårshistorikken, og euroområdesiden har aggregatet.
- Husholdningernes gas følger de samme regler: se rangeringen af gaspriser og euroområdets gasside.
- Prisoversigten stiller inflation og prisserier side om side, og euroområdets inflationsside har den seneste månedlige rate.
Kort sagt
- Prisen på en husholdnings kilowatttime har tre dele: energi og forsyning, netomkostninger samt skatter, gebyrer og afgifter. I EU i 2025 var de 12,5, 8,2 og 8,3 cent, i alt 28,9 cent.
- Engrosprisen sættes af merit order: de billigste værker kører først, og det sidste, der er brug for, sætter prisen for alle producenter. Gas sætter den ofte: i JRC's simulering af 2022 satte den prisen i 55 % af tiden, mens den producerede 19 % af EU's elektricitet.
- Husholdningsprisen følger engrosprisen med forsinkelse gennem fastprisaftaler og afdækning, og den formes også af nettet samt af skatter og godtgørelser.
- Mellem landene er forskellen størst i energi og forsyning (2,5 cent i Ungarn, 22,9 cent i Irland); skatterne spænder fra negative til 16,6 cent.
Tal: Eurostat (priskomponenter for husholdningernes el nrg_pc_204_c, halvårspriser nrg_pc_204, Statistik over elpriser), forordning (EU) 2016/1952, Europa-Kommissionen (Elmarkedets design), Kommissionens Fælles Forskningscenter og ACER (Endelig vurdering af designet af EU's engroselmarked, 2022; Vigtige udviklinger på de europæiske el- og gasmarkeder, 2026). Citaterne er oversat fra de engelske originaler. euroflation er en uafhængig tracker og er ikke tilknyttet Eurostat, Europa-Kommissionen, ACER eller EU. Intet her er finansiel rådgivning.