🇨🇭Mindsteløn i Schweiz: ingen national, men pr. kanton

Fem kantoner har en lovbestemt mindsteløn pr. time i kraft. Tabellen angiver hver kantons bruttosats i schweiziske franc (for Ticino et interval), datoen for ikrafttrædelsen og kantonens egen kilde.^2,3,4,5,6,11

Detaljerne varierer fra kanton til kanton. Genève fastsætter lavere mindstelønninger for landbrug og blomsterdyrkning. Ticino fastsætter et interval, inden for hvilket der fastsættes referencesatser for hver økonomisk sektor. Indtil den 31. december 2026 gælder den kantonale mindsteløn ikke i Basel-Stadt, Jura og Ticino i sektorer, der er omfattet af en alment gældende overenskomst (i Jura en overenskomst med en angivet mindsteløn). Fra den 1. januar 2027 giver Ticinos lov sin lovbestemte mindsteløn forrang frem for overenskomster med lavere mindstelønninger, undtagen overenskomster, der har fået dispensation.^{2,3,4,6,12,13}

I Vaud godkendte vælgerne den 14. juni 2026 et initiativ, der skriver princippet om en kantonal mindsteløn ind i kantonens forfatning, men forkastede det lovgivningsinitiativ, der skulle gennemføre princippet, og modforslaget, så der ikke er nogen lov med en timesats i kraft dér. Valais stemmer den 29. november 2026 om et initiativ om en lovbestemt mindsteløn på 22 franc i timen.^14,15

Den 12. maj 2026 fastslog den føderale højesteret, at de kommunale mindstelønsregler i Zürich og Winterthur er gyldige. Byen Zürich oplyser, at det stadig er åbent, hvornår dens mindsteløn træder i kraft, og at den vil give mindst seks måneders varsel. I byen Luzern har en kommunal mindsteløn på 22,75 franc i timen gældt siden den 1. januar 2026; den 27. september 2026 forkastede vælgerne en ophævelse af den.^16,17,18

Den 19. juni 2026 vedtog det schweiziske parlament ved sine afsluttende afstemninger en ændring af den føderale lov om erklæring af overenskomster som alment gældende (sag 24.096). Efter den har mindstelønsbestemmelserne i en alment gældende overenskomst forrang for bestemmelser i kantonal lovgivning, og mindstelønsbestemmelser kan erklæres alment gældende, selv hvor de strider mod ufravigelig kantonal ret. Forbundsrådet havde modsat sig udkastet. Fagforeningerne iværksatte en folkeafstemning (referendum) mod ændringen den 30. juni 2026, og referendumfristen udløb den 8. oktober 2026; Forbundskancelliet opfører folkeafstemningen som verserende, idet underskrifterne tælles. Ændringen er endnu ikke trådt i kraft.^{19,20,21,22,23}