Derfor bliver Rumæniens inflation ved med at toppe EU-listen

Rumænien er medlem af Den Europæiske Union, men ikke af euroområdet: landet har sin egen valuta, leu, og sin egen centralbank, Rumæniens nationalbank. Alene det adskiller landets inflation fra euroområdets — ECB's rente gælder ikke, og valutakursen er en del af forklaringen. Men Rumæniens vane med at ligge på eller tæt ved toppen af EU's inflationsrangliste har mere konkrete årsager, og de fleste er politiske valg snarere end uheld.

Når energiprisloftet afvikles

Som mange andre regeringer lagde Rumænien loft over husholdningernes energipriser under energikrisen i 2022. Prislofter fjerner ikke inflation — de lagrer den. Når støtteordninger udfases, rammer de udskudte prisstigninger indekset på én gang. Det var præcis, hvad rumænske husholdninger oplevede, da elstøtten udløb i 2025: et spring i den målte energiinflation, som økonomisk set allerede var sket flere år tidligere. Lande, der lod priserne slå igennem med det samme, tog smerten i 2022; Rumæniens loft flyttede en del af den til senere år.

Skattestigninger går direkte i indekset

Forbrugerprisindeks måler, hvad husholdningerne faktisk betaler, så en momsstigning er inflation fra første dag. Rumæniens finanspolitiske konsolidering — tvunget frem af et af EU's største budgetunderskud — har netop lænet sig op ad den slags tiltag: højere moms og punktafgifter løfter mekanisk indekset i den måned, de træder i kraft. Effekterne er i sig selv engangseffekter og falder ud af årsstigningen efter tolv måneder, men en række af dem holder den samlede inflation oppe meget længere, end noget enkelt tiltag ville gøre.

Hurtige lønstigninger, hurtig tjenesteinflation

Rumænien er en indhentningsøkonomi: produktiviteten og lønningerne er i årevis vokset langt hurtigere end EU-gennemsnittet, og stigninger i offentlige lønninger og pensioner har givet yderligere momentum. Hurtig lønvækst driver tjenesteinflationen — priserne på klipninger, restaurantbesøg og reparationer bestemmes af lokal arbejdskraft, ikke af verdensmarkedet. Her virker Balassa–Samuelsons konvergenseffekt: en del af Rumæniens ekstra inflation skyldes, at prisniveauet indhenter Vesteuropas, hvilket er normalt — men det lægger et vedvarende gulv under inflationen, som euroområdets kernelande ikke har.

Leuen og importpriserne

Rumæniens nationalbank styrer leuen i et stramt kontrolleret flydende kursregime over for euroen. En valuta, der gradvist svækkes, gør importen støt dyrere — en mild, men konstant medvind for inflationen, som eurolandene ikke oplever, fordi deres import fra euroområdet slet ikke indebærer valutarisiko. Bagsiden er, at centralbanken fastsætter sin egen styringsrente, typisk et godt stykke over ECB's, netop fordi den bekæmper et stærkere indenlandsk prispres.

Betyder det noget for eurospørgsmålet?

Vedvarende høj inflation er en af de konkrete forhindringer mellem Rumænien og indførelsen af euroen: Maastrichtkriterierne kræver inflation tæt på de bedst præsterende EU-lande samt underskuds- og gældsgrænser, som Rumænien i øjeblikket ikke overholder. Hvert år med inflation over gennemsnittet skubber indførelsen længere ud i fremtiden — hvilket igen bevarer leuen og dens pres opad på importpriserne. Det er en langsom cirkel, og at bryde den er først og fremmest en finanspolitisk, ikke pengepolitisk, opgave.

Sådan læser du Rumæniens tal på dette site

Rumæniens side her viser HICP — EU's harmoniserede mål, beregnet efter samme definition som for hvert andet land i ranglisten, så sammenligningen er fair. To vaner hjælper: undersøg, om det seneste hop er drevet af energi, fødevarer eller skatter (de effekter aftager) eller af tjenester (det pres varer ved), og sammenlign Rumænien med EU-gennemsnittet snarere end euroområdets — landene uden for euroen i Central- og Østeuropa er en mere rimelig sammenligningsgruppe.