HICP vs. FPI — derfor måles inflationen i eurozonen med en anden målestok

Når overskrifterne taler om »inflationen i eurozonen«, menes der ét bestemt mål: det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). Det er det indeks, Den Europæiske Centralbank har et mål på 2 % for, det, Eurostat offentliggør for hvert medlemsland efter samme definition, og det, der bruges på hver eneste side af dette websted. Dit land offentliggør næsten helt sikkert også et nationalt forbrugerprisindeks (FPI) — og de to er ikke det samme.

Hvad »harmoniseret« egentlig betyder

Hele pointen med HICP er sammenlignelighed. Før HICP fandtes, målte hvert land inflationen på sin egen måde — forskellige kurve, forskellige metoder, forskellig dækning — så man kunne ikke med rette sige, at inflationen i Spanien var højere eller lavere end i Nederlandene. HICP løser det ved at indføre én fælles metode for hele EU, så et procentpoint i Lissabon betyder det samme som et procentpoint i Helsinki. Det er netop det, der overhovedet gør et samlet tal for eurozonen meningsfuldt.

Et nationalt FPI er derimod bygget til indenlandsk brug og følger national tradition. Det besvarer spørgsmålet »hvordan ændrer priserne sig for folk her i landet?« med de konventioner, som det nationale statistikkontor længe har brugt.

De tre forskelle, der betyder noget

1. Ejerboliger. Det er den store. Nogle nationale forbrugerprisindeks medregner et mål for udgiften ved at eje sin bolig — renter på boliglånet eller en beregnet husleje. HICP udelader indtil videre stort set ejerboliger. I perioder med hastigt stigende boligpriser eller boliglånsrenter kan et nationalt FPI, der medregner boligudgifterne, ligge mærkbart højere end HICP. (ECB og Eurostat har i mange år arbejdet på at få ejerboliger med i HICP, men de indgår endnu ikke fuldt ud i det samlede tal.)

2. Dækning af hvem og hvad. HICP medregner forbrug fra alle i det økonomiske område — også husholdninger i landdistrikterne, institutionshusholdninger og penge brugt af udenlandske besøgende — og udelader nogle få poster, som nationale indeks kan have med. Nationale forbrugerprisindeks sigter ofte mod en snævrere »typisk husholdning bosat i landet«.

3. Vægte. Begge indeks vægter kategorierne efter, hvor meget husholdningerne bruger på dem, men de præcise vægte og tidsplanerne for opdateringer er forskellige, så de samme prisbevægelser kan påvirke de to indeks en smule forskelligt.

Hvor langt fra hinanden kommer de?

Som regel følges de tæt — inden for nogle få tiendedele procentpoint. Forskellen vokser under særlige forhold, oftest når boligudgifterne bevæger sig dramatisk: et nationalt FPI, der medregner renter på boliglån, opfanger rentestigninger, som HICP simpelthen ikke ser. I en periode med pengepolitisk stramning er det derfor normalt, at det nationale tal, borgerne mærker, ligger over det harmoniserede tal, som ECB handler ud fra.

Hvilket skal du kigge på?

• Når du vil sammenligne lande eller vurdere, hvad ECB vil gøre, skal du bruge HICP. Det er det eneste direkte sammenlignelige mål på tværs af blokken, og det er det tal, ECB's inflationsmål gælder for.
• Når du vil have en fornemmelse af dine egne leveomkostninger, kan dit nationale FPI indfange boligudgifterne bedre og ligge tættere på din hverdag.

Ingen af dem er »forkerte« — de besvarer forskellige spørgsmål. Dette websted bruger HICP hele vejen igennem, fordi opgaven er at sammenligne eurozonen med én og samme målestok og at vise det tal, centralbanken styrer efter. Du kan se tallet for hele blokken på siden om eurozonen og den fulde rangering af landene i sammenligningsvisningen.

Kilde: Eurostat (HICP) og Den Europæiske Centralbank. euroflation er et uafhængigt projekt og er ikke tilknyttet ECB, Eurostat eller EU. Intet her er finansiel rådgivning.