Hvor er inflationen i eurozonen på vej hen? Sådan læser du de officielle prognoser

Der findes ikke ét officielt tal for, hvor inflationen i eurozonen er på vej hen. Der er tre grupper af fremadskuende tal, hver med sin egen afsender, udgivelsesrytme og blinde vinkler. Det meste af forvirringen om »inflationsprognosen« opstår, fordi de blandes sammen.

Fremskrivninger fra ECB's stab — grundlaget for pengepolitikken

Fire gange om året — i marts, juni, september og december — offentliggør ECB's og Eurosystemets stab makroøkonomiske fremskrivninger: inflation og vækst i eurozonen for indeværende år og de næste to eller tre år. Det er de tal, Styrelsesrådet har foran sig, når det fastsætter renterne, og derfor er de det nærmeste, man kommer en officiel prognose for eurozonen. De er betingede, ikke profetiske: Hver runde forudsætter markedets forventede rentebane og energipriserne på en skæringsdato. En fremskrivning kan derfor være forældet efter få uger, hvis olieprisen eller renteforventningerne flytter sig markant. Læsetip: Revisionen siden forrige runde siger ofte mere end selve niveauet.

Europa-Kommissionens prognoser — billedet land for land

ECB udarbejder fremskrivninger for eurozonen som helhed; Europa-Kommissionen laver prognoser for hvert medlemsland for sig i forårs- og efterårsrunder med mindre opdateringer indimellem. Vil du kende næste års forventede inflation i et bestemt land, er dette den officielle kilde. Nationale centralbanker og finansministerier offentliggør også deres egne indenlandske prognoser, som regel med flere lokale detaljer. Men Kommissionens tal er udarbejdet efter en fælles metode for alle lande og giver derfor det mest retfærdige sammenligningsgrundlag.

Markedsudledte forventninger — en pris, ikke en holdning

Markederne indpriser inflationen løbende. Instrumenter som inflationsswaps viser, hvad handlerne samlet forventer, at priserne gør i de kommende år, mens rentefutures viser den bane, de forventer, at ECB følger. Tallene opdateres hvert minut — uden at vente på en kvartalsrunde —, men de er positioner, ikke analyser: De kombinerer reelle forventninger med efterspørgsel efter afdækning og risikopræmier. Rentebanen på dette websteds ECB-side er sådan et tal: det, markedet indpriser lige nu, ikke det, nogen lover.

Hvorfor prognoserne bliver ved med at ramme ved siden af

De seneste resultater maner til ydmyghed: Næsten alle institutioner undervurderede inflationsstigningen i 2021–2022 og overvurderede derefter, hvor længe den ville vare. Det er ikke inkompetence — det ligger i opgavens natur. Energichok, engangsændringer i skatter og administrativt fastsatte priser dominerer inflationen på kort sigt, og intet af det kan forudsiges præcist. En inflationsprognose bør ærligt bruges som retningsviser: Er presset på vej op eller ned, og lukker afstanden til ECB's mål på 2 % sig?

En praktisk læserækkefølge

Når spørgsmålet er »hvor høj bliver inflationen næste år?«, så tjek kilderne i denne rækkefølge. Begynd med den seneste fremskrivning fra ECB's stab for eurozonens retning. Se derefter Kommissionens landeprognose for dit eget land. Undersøg så, hvor markedspriserne er uenige — en stor afstand mellem fremskrivninger og markedsudledte tal er i sig selv information. Hold til sidst det hele op mod de nyeste faktiske data: En prognose fra før den seneste offentliggørelse indeholder allerede én kendt fejl.

Hvad dette websted gør — og bevidst ikke gør

euroflation genudgiver officielle statistikker: hvad inflationen faktisk er i hvert land den dag, tallet offentliggøres, samt den markedsudledte rentebane. Webstedet udarbejder ikke egne prognoser — hvis en lille overvågningstjeneste føjer sit gæt til bunken, giver det støj, ikke signal. Det kan til gengæld holde de faktiske tal pålidelige, så enhver prognose, du læser andre steder, har et rent sammenligningsgrundlag.