Kroatien efter euroen: hvad skete der egentlig med priserne?

Den 1. januar 2023 blev Kroatien det tyvende medlem af eurozonen og sagde farvel til kunaen efter et kvart århundrede. Det var den første udvidelse siden Litauen i 2015, og den kom på det værst tænkelige tidspunkt for befolkningens opfattelse: midt i Europas største inflationsbølge i en generation. Hver prisstigning det år havde to mistænkte — den inflation, hele Europa oplevede, og den nye valuta. Det er netop til at skille dem ad, at harmoniserede data findes.

Effekten af overgangen var reel, men lille

Hver overgang til euroen giver en vis prisglidning: omkostninger ved at ændre menukort og prislister sendes videre, psykologiske prisniveauer flyttes opad, og tjenester, der sjældent ændrer pris, bruger øjeblikket til at indhente det forsømte. Undersøgelser af tidligere overgange har konsekvent fundet en engangseffekt målt i tiendedele af et procentpoint — mærkbar på caféer og hos frisører, usynlig i husleje og energi. Kroatien fulgte mønstret: dobbelt prismærkning, som var obligatorisk før og efter skiftet, og offentligt pres holdt glidningen nede, mens de virkelig store prisstigninger i 2023 blev drevet af det samme energi- og fødevarestød, der ramte alle nabolande, som stadig havde deres egen valuta.

Derfor ligger Kroatiens inflation stadig over eurozonens gennemsnit

Kroatiens inflation har haft en tendens til at ligge over eurozonens gennemsnit siden optagelsen, og årsagerne er strukturelle, ikke pengepolitiske. Det er en økonomi, der er ved at indhente de rigere lande: lønninger og produktivitet nærmer sig eurozonens gennemsnit, og priserne på tjenester følger med — den samme Balassa–Samuelson-dynamik, som ses i Baltikum. Det er også en udpræget turismedrevet økonomi: gæsternes efterspørgsel i hotel- og restaurationsbranchen presser netop de priser på restauranter, overnatning og tjenester op, som de lokale også betaler, koncentreret i sommerens HICP-målinger.

Hvad euroen ændrede for låntagning

Den mere stille, men større effekt af medlemskabet var finansiel. Kroatiske husholdninger og virksomheder havde længe lånt på vilkår knyttet til euroen — kunaen var i årtier blevet styret tæt over for euroen — så medlemskabet fjernede en valutarisiko, der allerede var indregnet i alt. Kroatiske statsobligationer handles nu som gæld fra eurozonen, ECB's politik slår direkte igennem i de lokale udlånsrenter, og boliglånsmarkedet prissættes ud fra eurobenchmarks uden en valutakurspræmie.

Spørgsmålet om prisniveauet er et andet end spørgsmålet om inflationen

»Alt blev dyrere med euroen« blander to ting sammen. Kroatiens prisniveau — hvad en varekurv koster sammenlignet med i Tyskland — er steget i årevis og vil fortsætte med at stige, så længe indkomsterne nærmer sig hinanden; sådan ser det ud at blive medlem af en rig valutaklub, når landet er fattigere end gennemsnittet. Inflationsraten — forandringens hastighed — er det, HICP på dette websted følger, beregnet efter samme definition som for alle andre medlemmer. Det er netop det, der gør sammenligningen med eurozonens gennemsnit retfærdig.

Sådan læser du Kroatiens tal her

Kroatiens side viser den harmoniserede inflation med eurozonens gennemsnit ved siden af. Tre vaner hjælper: se på sommermånederne med bevidstheden om, at turismen samler pristrykket dér; læs forskellen til eurozonens gennemsnit som en historie om konvergens snarere end om valuta; og undersøg ved et spring, om energi og fødevarer forklarer det — de kategorier bevæger hele Europa sammen, med eller uden euro.